Cabaret-1984-arbejdsløse-typografer-html

V

S

Benedicte Toftegård

Forfatter ... samfundsdebattør ... grafisk trykker

Da jeg var 15 år opdagede jeg teateret. Det var hverken "Jeppe på bjerget" eller "Nøddebo præstegård", men teatergruppen "Skifteholdet" der opførte debatstykket "Hvor blev avisen af?" skrevet af fire typografer på Politiken. Sådan kunne man altså også skrive...

Da jeg som nyudlært typografisk trykker oplevede de første arbejdsløshedsperioder, havde jeg endelig opnået ballast og erfaring nok til at gå i gang med mine egne forsøg. Sammen med Gurli Nielsen skrev jeg teksten til "Cabaret 84" en teaterforestilling af, om og med arbejdsløse typografer. Vi slap rimelig godt fra at bruge nogle af sangene fra filmen "Life is a Cabaret" med Liza Minelli, selvom sangstemmerne unægtelig manglede lidt af hendes gennemslagskraft.

En af forestillingerne spillede vi i en tæt pakket kantine på det daværende Husum Tryk. Nogle af de hærdebrede mandlige tilskuere fik tårer i øjnene. Det gik op for mig at jeg kunne skrive tekster som ramte noget, de genkendte fra sig selv.

"Cabaret 84" blev så stor en succes at vi tog på turné og spillede i bl.a. Århus, Silkeborg, Vejle, Odense og på Fagbevægelsens daværende højskole i Roskilde. I Typografforbundet var A-kassen en integreret del af fagforeningen, som også administrerede arbejdsanvisningen. Her havde man ikke problemer med at sende sine arbejdsløse medlemmer ud i verden for at spille teater. Der var jo alligevel ikke noget arbejde til os ... og der var forståelse både for budskabet og for at vi rent faktisk lærte en masse under vejs. Det er jeg taknemmelig for i dag.

 

Det begyndte med teater

"Cabaret 84"

         elkommen publikum, velkom'n

særligt til sætter og trykker

tillært og faglært og lærling og svend

dig der ved skærmen

 og dig der står ved rullestjernen

Velkommen publikum, velkom'n

til cabaret, til cabaret, til cabaret

(melodi: Willkommen)

Blomster og kram på premieren i Grafisk Forbundshus fra Louis Andersen tidligere formand for Typografernes fagforening i København. (Benedicte og Gurli)

De medvirkende var:

Gurli Nielsen

Benedicte Toftegård

Micahel Lunn

Stig Nørret

Stine Andersen

Ulla Nielsen

Benny Risom

Bjørn Busgaard

Mogens Frederiksen

Helle Nielsen

Marianne Hannibald

Ole og Svend Åges efternavne kan jeg desværre ikke huske

Rockoperaen "Fanny" 1988

"Den moderne fagforening"

2001

angen om Typografens nådestød

(melodi: Mein Herr)

 

"Der er ting De aldrig helt vil ku´forstå Hr. Schmidt

Den udvikling som vi må gennemgå Hr. Schmidt

Vort firma sku' jo gerne ku' bestå Hr. Schmidt

 

Vin og sprut

bli'r de budt

En fyreseddel i konvolut

Så er det slut

Tuttelut

 

Farvel og tak, Hr. Schmidt!

De er nu stillet frit

Hvad De har lidt og stridt

det er forbi nu

De var så trofast, Schmidt

De knokled' over tit

Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt

 

Som plaster på et sår

et pænt beløb De får

som tak fordi De går

og så ... færdigt.

De nye skærme står

i sætteriet hvor

de var i tyve år, Hr. Schmidt

 

På skærmen skrev De ganske godt tilsidst, Hr. Schmidt

Men der kan klares af en journalist, Hr. Schmidt

og der bli'r også sparet en kopist, Hr. Schmidt

Det sætteri

det kan vi li'

for vi bli'r fri

for strejkeri

med garanti

Diddelidi

 

De tyve mand ved vores rotation, Hr. Schmidt

erstattes med en hjerneelektron, Hr. Schmidt

til lønnen sparer vi en million, Hr. Schmidt

Ny teknik

den er kvik

stål og blik

tom fabrik

det slår ikke klik

Dikkedik

 

Farvel og tak, Hr. Schmidt!

De er nu stillet frit

Hvad De har lidt og stridt

det er forbi nu

De var så trofast, Schmidt

De knokled' over tit

Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt

 

Før var De stærk og rød

men vi gjort Dem blød

hvad sammenhold betød

det har de glemt nu

Husk at den enes død

det er den andens brød

og typografen får ...

det sidste nådestød"

Hvad handlede det om?

Stig Nørret spillede fortræffeligt som den arbejdsløse der gennem hele stykket var iført pyjamas. han havde svært ved at komme ud af hullerne både menneskeligt og politisk. Først røg jogget, derefter konen og til sidst kneb det med at genfinde identiteten. "Penge holder livet igang ... sang de sataniske konferencierer og økonomien begyndte at hænge i laser. På værtshuset Lygten mødte han både de som vil bevare sammenholdet og de som vil udfordre hele velfærdssamfundet og demokratiet ...

Øverst: Den ondskabsfulde pengesang (melodi: Money, money) blev akkompagneret af diverse rasleinstrumenter

 

Michael Lunn og Benedicte Toftegård i rullekælderen Politikens trykkeri på Rådhuspladsen

"Life is a Cabaret" hedder filmen baseret på musikalen af John Van Druten med musik af John Kander. Men historien er taget fra en roman af Christopher Isherwood ved navn "Farvel til Berlin", der foregår i Tyskland i begyndelsen af 30'erne.

D

Læs anmeldelser og omtale af forestillingen Cabaret 84

     u typograf der,

   hvad venter du mer

musikken blir' ikke ved

Livet er som en cabaret

og du spiller også med

Ingen er medlem som blind pasager

Ingen kan være i fred

Livet er som en cabaret

og du spiller også med

Du søger frihed

du søger lykke

men har du nogen sinde troet på

at du fik det uden at afstå

ofre og penge og kræfter især

vis du kan blive vred!

Livet er som en cabaret

og du spiller også med!

(melodi: cabaret)

En lille anekdote:

En af de sidste forestillinger foregik i Huset i Magstræde og blev transmitteret i en lokalradio, (vist nok for Nørrebro og omegn),hvor lyttere kunne ringe ind. Stig Nørret som havde hovedrollen mødte beruset og glemte replikkerne selvom vi  tvang ham ind i et koldt brusebad.

Heldigvis var der meget få som lyttede til lokalradio dengang. Den eneste lytter som ringede ind, tilbød at passe vores børn, hvis vi havde planer om flere turneer. Det havde vi ikke, for arbejdsanviseren i Typografforbundet begyndte at sende os i arbejde ...

I filmen Cabaret ankommer  hovedpersonerne til en smuk kro, hvor en lysblond dreng begynder at synge. Her var det den blonde Stine som trådte ind på café Lygten med budskabet om "I morgen bli'r verden vor ..." Det var  før der var tænkt på Dansk Folkeparti.

Afrydning: Sune (th) og Mikkel (Benedictes og Gurlis sønner) var klar med fejekostene når løjerne  var slut.

Benedicte Toftegård

Forfatter ...samfundsdebattør ... grafisk trykker

Da jeg var 15 år opdagede jeg teateret. Det var hverken "Jeppe på bjerget" eller "Nøddebo præstegård", men teatergruppen "Skifteholdet" der opførte debatstykket "Hvor blev avisen af?" skrevet af fire typografer på Politiken. Sådan kunne man altså også skrive...

Da jeg som nyudlært typografisk trykker oplevede de første arbejdsløshedsperioder, havde jeg endelig opnået ballast og erfaring nok til at gå i gang med mine egne forsøg. Sammen med Gurli Nielsen skrev jeg teksten til "Cabaret 84" en teaterforestilling af, om og med arbejdsløse typografer. Vi slap rimelig godt fra at bruge nogle af sangene fra filmen "Cabaret" med Liza Minelli, selvom sangstemmerne unægtelig manglede lidt af hendes gennemslagskraft.

En af forestillingerne spillede vi i en tæt pakket kantine på det daværende Husum Tryk. Nogle af de hærdebrede mandlige tilskuere fik tårer i øjnene. Det gik op for mig at jeg kunne skrive tekster som ramte noget, de genkendte fra sig selv.

"Cabaret 84" blev så stor en succes at vi tog på turné og spillede i bl.a. Århus, Silkeborg, Vejle, Odense og på Fagbevægelsens daværende højskole i Roskilde. I Typografforbundet var A-kassen en integreret del af fagforeningen, som også administrerede arbejdsanvisningen. Her havde man ikke problemer med at sende sine arbejdsløse medlemmer ud i verden for at spille teater. Der var jo alligevel ikke noget arbejde til os ... og der var forståelse både for budskabet og for at vi rent faktisk lærte en masse under vejs. Det er jeg taknemmelig for i dag.

 

Det begyndte med teater

"Cabaret 84"

Rockoperaen "Fanny" 1988

"Den moderne fagforening"

2001

elkommen publikum, velkom'n

særligt til sætter og trykker

tillært og faglært og lærling og svend

dig der ved skærmen

 og dig der står ved rullestjernen

Velkommen publikum, velkom'n

til cabaret, til cabaret, til cabaret

(melodi: Willkommen)

"Life is a Cabaret" hedder filmen baseret på musikalen af John Van Druten med musik af John Kander. Men historien er taget fra en roman af Christopher Isherwood ved navn "Farvel til Berlin", der foregår i Tyskland i begyndelsen af 30'erne.

Blomster og kram på premieren i Grafisk Forbundshus fra Louis Andersen tidligere formand for Typografernes fagforening i København. (Benedicte og Gurli)

I filmen Cabaret ankommer  hovedpersonerne til en smuk kro, hvor en lysblond dreng begynder at synge. Her var det den blonde Stine som trådte ind på café Lygten med budskabet om "I morgen bli'r verden vor ..."

Øverst: Den ondskabsfulde pengesang (melodi: Money, money) blev akkompagneret af diverse rasleinstrumenter

V

En lille anekdote:

En af de sidste forestillinger foregik i Huset i Magstræde og blev transmitteret i en lokalradio, (vist nok for Nørrebro og omegn),hvor lyttere kunne ringe ind. Stig Nørret som havde hovedrollen mødte beruset og glemte replikkerne selvom vi  tvang ham ind i et koldt brusebad.

Heldigvis var der meget få som lyttede til lokalradio dengang. Den eneste lytter som ringede ind, tilbød at passe vores børn, hvis vi havde planer om flere turneer. Det havde vi ikke, for arbejdsanviseren i Typografforbundet begyndte at sende os i arbejde ...

angen om Typografens nådestød

(melodi: Mein Herr)

 

"Der er ting De aldrig helt vil ku´forstå Hr. Schmidt

Den udvikling som vi må gennemgå Hr. Schmidt

Vort firma sku' jo gerne ku' bestå Hr. Schmidt

 

Vin og sprut

bli'r de budt

En fyreseddel i konvolut

Så er det slut

Tuttelut

 

Farvel og tak, Hr. Schmidt!

De er nu stillet frit

Hvad De har lidt og stridt

det er forbi nu

De var så trofast, Schmidt

De knokled' over tit

Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt

 

Som plaster på et sår

et pænt beløb De får

som tak fordi De går

og så ... færdigt.

De nye skærme står

i sætteriet hvor

de var i tyve år, Hr. Schmidt.

 

På skærmen skrev De ganske godt tilsidst, Hr. Schmidt

Men der kan klares af en journalist, Hr. Schmidt

og der bli'r også sparet en kopist, Hr. Schmidt

Det sætteri

det kan vi li'

for vi bli'r fri

for strejkeri

med garanti

Diddelidi

 

De tyve mand ved vores rotation, Hr. Schmidt

erstattes med en hjerneelektron, Hr. Schmidt

til lønnen sparer vi en million, Hr. Schmidt

Ny teknik

den er kvik

stål og blik

tom fabrik

det slår ikke klik

Dikkedik

 

"Farvel og tak, Hr. Schmidt!

De er nu stillet frit

Hvad De har lidt og stridt

det er forbi nu

De var så trofast, Schmidt

De knokled' over tit

Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt."

 

Før var De stærk og rød

men vi gjort Dem blød

hvad sammenhold betød

det har de glemt nu

Husk at den enes død

det er den andens brød

og typografen får ...

det sidste nådestød"

S

Michael Lunn og Benedicte Toftegård i rullekælderen Politikens trykkeri på Rådhuspladsen 1984

Læs anmeldelser og omtale af forestillingen Cabaret 84

Hvad handlede det om?

Stig Nørret spillede fortræffeligt som den arbejdsløse der gennem hele stykket var iført pyjamas. han havde svært ved at komme ud af hullerne både menneskeligt og politisk. Først røg jogget, derefter konen og til sidst kneb det med at genfinde identiteten. "Penge holder livet i gang ... sang de sataniske konferencierer og økonomien begyndte at hænge i laser. På værtshuset Lygten mødte han både de som vil bevare sammenholdet og de som vil udfordre hele velfærdssamfundet og demokratiet ...

De medvirkende var:

Gurli Nielsen

Benedicte Toftegård

Micahel Lunn

Stig Nørret

Stine Andersen

Ulla Nielsen

Benny Risom

Bjørn Busgaard

Mogens Frederiksen

Helle Nielsen

Marianne Hannibald

Ole og Svend Åges efternavne kan jeg desværre ikke huske

Afrydning: Sune (th.)og Mikkel (Benedictes og Gurlis sønner) var klar med fejekostene når løjerne  var slut.

Benedicte Toftegård

Forfatter samfundsdebattør grafisk trykker

Det begyndte med teater

"Cabaret 84"

Michael Lunn og Benedicte Toftegård i rullekælderen Politikens trykkeri på Rådhuspladsen 1984

Læs anmeldelser og omtale af forestillingen Cabaret 84

Da jeg var 15 år opdagede jeg teateret. Det var hverken "Jeppe på bjerget" eller "Nøddebo præstegård", men teatergruppen "Skifteholdet" der opførte debatstykket "Hvor blev avisen af?" skrevet af fire typografer på Politiken. Sådan kunne man altså også skrive...

Da jeg som nyudlært typografisk trykker oplevede de første arbejdsløshedsperioder, havde jeg endelig opnået ballast og erfaring nok til at gå i gang med mine egne forsøg. Sammen med Gurli Nielsen skrev jeg teksten til "Cabaret 84" en teaterforestilling af, om og med arbejdsløse typografer. Vi slap rimelig godt fra at bruge nogle af sangene fra filmen "Cabaret" med Liza Minelli, selvom sangstemmerne unægtelig manglede lidt af hendes gennemslagskraft.

En af forestillingerne spillede vi i en tæt pakket kantine på det daværende Husum Tryk. Nogle af de hærdebrede mandlige tilskuere fik tårer i øjnene. Det gik op for mig at jeg kunne skrive tekster som ramte noget, de genkendte fra sig selv.

"Cabaret 84" blev så stor en succes at vi tog på turné og spillede i bl.a. Århus, Silkeborg, Vejle, Odense og på Fagbevægelsens daværende højskole i Roskilde. I Typografforbundet var A-kassen en integreret del af fagforeningen, som også administrerede arbejdsanvisningen. Her havde man ikke problemer med at sende sine arbejdsløse medlemmer ud i verden for at spille teater. Der var jo alligevel ikke noget arbejde til os ... og der var forståelse både for budskabet og for at vi rent faktisk lærte en masse under vejs. Det er jeg taknemmelig for i dag.

 

Velkommen publikum, velkom'n

særligt til sætter og trykker

tillært og faglært og lærling og svend

dig der ved skærmen

og dig der står ved rullestjernen

Velkommen publikum, velkom'n

til cabaret, til cabaret, til cabaret

(melodi: Willkommen)

Rockoperaen "Fanny" 1988

"Den moderne fagforening"

2001

Hvad handlede det om?

Stig Nørret spillede fortræffeligt som den arbejdsløse der gennem hele stykket var iført pyjamas. han havde svært ved at komme ud af hullerne både menneskeligt og politisk. Først røg jogget, derefter konen og til sidst kneb det med at genfinde identiteten. "Penge holder livet i gang ... sang de sataniske konferencierer og økonomien begyndte at hænge i laser. På værtshuset Lygten mødte han både de som vil bevare sammenholdet og de som vil udfordre hele velfærdssamfundet og demokratiet ...

"Life is a Cabaret" hedder filmen baseret på musikalen af John Van Druten med musik af John Kander. Men historien er taget fra en roman af Christopher Isherwood ved navn "Farvel til Berlin", der foregår i Tyskland i begyndelsen af 30'erne.

Blomster og kram på premieren i Grafisk Forbundshus fra Louis Andersen tidligere formand for Typografernes fagforening i København. (Benedicte og Gurli)

En lille anekdote:

En af de sidste forestillinger foregik i Huset i Magstræde og blev transmitteret i en lokalradio, (vist nok for Nørrebro og omegn),hvor lyttere kunne ringe ind. Stig Nørret som havde hovedrollen mødte beruset og glemte replikkerne selvom vi  tvang ham ind i et koldt brusebad.

Heldigvis var der meget få som lyttede til lokalradio dengang. Den eneste lytter som ringede ind, tilbød at passe vores børn, hvis vi havde planer om flere turneer. Det havde vi ikke, for arbejdsanviseren i Typografforbundet begyndte at sende os i arbejde ...

Øverst: Den ondskabsfulde pengesang (melodi: Money, money) blev akkompagneret af diverse rasleinstrumenter

Sangen om Typografens nådestød

(melodi: Mein Herr)

 

"Der er ting De aldrig helt vil ku´forstå Hr. Schmidt

Den udvikling som vi må gennemgå Hr. Schmidt

Vort firma sku' jo gerne ku' bestå Hr. Schmidt

 

Vin og sprut

bli'r de budt

En fyreseddel i konvolut

Så er det slut

Tuttelut

 

Farvel og tak, Hr. Schmidt!

De er nu stillet frit

Hvad De har lidt og stridt

det er forbi nu

De var så trofast, Schmidt

De knokled' over tit

Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt

 

Som plaster på et sår

et pænt beløb De får

som tak fordi De går

og så ... færdigt.

De nye skærme står

i sætteriet hvor

de var i tyve år, Hr. Schmidt

 

På skærmen skrev De ganske godt tilsidst, Hr. Schmidt

Men der kan klares af en journalist, Hr. Schmidt

og der bli'r også sparet en kopist, Hr. Schmidt

Det sætteri

det kan vi li'

for vi bli'r fri

for strejkeri

med garanti

Diddelidi

 

De tyve mand ved vores rotation, Hr. Schmidt

erstattes med en hjerneelektron, Hr. Schmidt

til lønnen sparer vi en million, Hr. Schmidt

Ny teknik

den er kvik

stål og blik

tom fabrik

det slår ikke klik

Dikkedik

 

Farvel og tak, Hr. Schmidt!

De er nu stillet frit

Hvad De har lidt og stridt

det er forbi nu

De var så trofast, Schmidt

De knokled' over tit

Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt

 

Før var De stærk og rød

men vi gjort Dem blød

hvad sammenhold betød

det har de glemt nu

Husk at den enes død

det er den andens brød

og typografen får ...

det sidste nådestød"

De medvirkende var:

Gurli Nielsen

Benedicte Toftegård

Micahel Lunn

Stig Nørret

Stine Andersen

Ulla Nielsen

Benny Risom

Bjørn Busgaard

Mogens Frederiksen

Helle Nielsen

Marianne Hannibald

Ole og Svend Åges efternavne kan jeg desværre ikke huske

I filmen Cabaret ankommer  hovedpersonerne til en smuk kro, hvor en lysblond dreng begynder at synge. Her var det den blonde Stine som trådte ind på café Lygten med budskabet om "I morgen bli'r verden vor ..." Det var før der var tænkt på Dansk Folkeparti.

Afrydning: Sune (th.)og Mikkel (Benedictes og Gurlis sønner) var klar med fejekostene, når løjerne  var slut.

HJEM