Cabaret-1984-arbejdsløse-typografer-html
V
S
Benedicte Toftegård
Forfatter ... samfundsdebattør ... grafisk trykker
Da jeg var 15 år opdagede jeg teateret. Det var hverken "Jeppe på bjerget" eller "Nøddebo præstegård", men teatergruppen "Skifteholdet" der opførte debatstykket "Hvor blev avisen af?" skrevet af fire typografer på Politiken. Sådan kunne man altså også skrive...
Da jeg som nyudlært typografisk trykker oplevede de første arbejdsløshedsperioder, havde jeg endelig opnået ballast og erfaring nok til at gå i gang med mine egne forsøg. Sammen med Gurli Nielsen skrev jeg teksten til "Cabaret 84" en teaterforestilling af, om og med arbejdsløse typografer. Vi slap rimelig godt fra at bruge nogle af sangene fra filmen "Life is a Cabaret" med Liza Minelli, selvom sangstemmerne unægtelig manglede lidt af hendes gennemslagskraft.
En af forestillingerne spillede vi i en tæt pakket kantine på det daværende Husum Tryk. Nogle af de hærdebrede mandlige tilskuere fik tårer i øjnene. Det gik op for mig at jeg kunne skrive tekster som ramte noget, de genkendte fra sig selv.
"Cabaret 84" blev så stor en succes at vi tog på turné og spillede i bl.a. Århus, Silkeborg, Vejle, Odense og på Fagbevægelsens daværende højskole i Roskilde. I Typografforbundet var A-kassen en integreret del af fagforeningen, som også administrerede arbejdsanvisningen. Her havde man ikke problemer med at sende sine arbejdsløse medlemmer ud i verden for at spille teater. Der var jo alligevel ikke noget arbejde til os ... og der var forståelse både for budskabet og for at vi rent faktisk lærte en masse under vejs. Det er jeg taknemmelig for i dag.
Det begyndte med teater
"Cabaret 84"
elkommen publikum, velkom'n
særligt til sætter og trykker
tillært og faglært og lærling og svend
dig der ved skærmen
og dig der står ved rullestjernen
Velkommen publikum, velkom'n
til cabaret, til cabaret, til cabaret
(melodi: Willkommen)
Blomster og kram på premieren i Grafisk Forbundshus fra Louis Andersen tidligere formand for Typografernes fagforening i København. (Benedicte og Gurli)
De medvirkende var:
Gurli Nielsen
Benedicte Toftegård
Micahel Lunn
Stig Nørret
Stine Andersen
Ulla Nielsen
Benny Risom
Bjørn Busgaard
Mogens Frederiksen
Helle Nielsen
Marianne Hannibald
Ole og Svend Åges efternavne kan jeg desværre ikke huske
Rockoperaen "Fanny" 1988
"Den moderne fagforening"
2001
angen om Typografens nådestød
(melodi: Mein Herr)
"Der er ting De aldrig helt vil ku´forstå Hr. Schmidt
Den udvikling som vi må gennemgå Hr. Schmidt
Vort firma sku' jo gerne ku' bestå Hr. Schmidt
Vin og sprut
bli'r de budt
En fyreseddel i konvolut
Så er det slut
Tuttelut
Farvel og tak, Hr. Schmidt!
De er nu stillet frit
Hvad De har lidt og stridt
det er forbi nu
De var så trofast, Schmidt
De knokled' over tit
Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt
Som plaster på et sår
et pænt beløb De får
som tak fordi De går
og så ... færdigt.
De nye skærme står
i sætteriet hvor
de var i tyve år, Hr. Schmidt
På skærmen skrev De ganske godt tilsidst, Hr. Schmidt
Men der kan klares af en journalist, Hr. Schmidt
og der bli'r også sparet en kopist, Hr. Schmidt
Det sætteri
det kan vi li'
for vi bli'r fri
for strejkeri
med garanti
Diddelidi
De tyve mand ved vores rotation, Hr. Schmidt
erstattes med en hjerneelektron, Hr. Schmidt
til lønnen sparer vi en million, Hr. Schmidt
Ny teknik
den er kvik
stål og blik
tom fabrik
det slår ikke klik
Dikkedik
Farvel og tak, Hr. Schmidt!
De er nu stillet frit
Hvad De har lidt og stridt
det er forbi nu
De var så trofast, Schmidt
De knokled' over tit
Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt
Før var De stærk og rød
men vi gjort Dem blød
hvad sammenhold betød
det har de glemt nu
Husk at den enes død
det er den andens brød
og typografen får ...
det sidste nådestød"
Hvad handlede det om?
Stig Nørret spillede fortræffeligt som den arbejdsløse der gennem hele stykket var iført pyjamas. han havde svært ved at komme ud af hullerne både menneskeligt og politisk. Først røg jogget, derefter konen og til sidst kneb det med at genfinde identiteten. "Penge holder livet igang ... sang de sataniske konferencierer og økonomien begyndte at hænge i laser. På værtshuset Lygten mødte han både de som vil bevare sammenholdet og de som vil udfordre hele velfærdssamfundet og demokratiet ...
Øverst: Den ondskabsfulde pengesang (melodi: Money, money) blev akkompagneret af diverse rasleinstrumenter
Michael Lunn og Benedicte Toftegård i rullekælderen Politikens trykkeri på Rådhuspladsen
"Life is a Cabaret" hedder filmen baseret på musikalen af John Van Druten med musik af John Kander. Men historien er taget fra en roman af Christopher Isherwood ved navn "Farvel til Berlin", der foregår i Tyskland i begyndelsen af 30'erne.
D
Læs anmeldelser og omtale af forestillingen Cabaret 84
u typograf der,
hvad venter du mer
musikken blir' ikke ved
Livet er som en cabaret
og du spiller også med
Ingen er medlem som blind pasager
Ingen kan være i fred
Livet er som en cabaret
og du spiller også med
Du søger frihed
du søger lykke
men har du nogen sinde troet på
at du fik det uden at afstå
ofre og penge og kræfter især
vis du kan blive vred!
Livet er som en cabaret
og du spiller også med!
(melodi: cabaret)
En lille anekdote:
En af de sidste forestillinger foregik i Huset i Magstræde og blev transmitteret i en lokalradio, (vist nok for Nørrebro og omegn),hvor lyttere kunne ringe ind. Stig Nørret som havde hovedrollen mødte beruset og glemte replikkerne selvom vi tvang ham ind i et koldt brusebad.
Heldigvis var der meget få som lyttede til lokalradio dengang. Den eneste lytter som ringede ind, tilbød at passe vores børn, hvis vi havde planer om flere turneer. Det havde vi ikke, for arbejdsanviseren i Typografforbundet begyndte at sende os i arbejde ...
I filmen Cabaret ankommer hovedpersonerne til en smuk kro, hvor en lysblond dreng begynder at synge. Her var det den blonde Stine som trådte ind på café Lygten med budskabet om "I morgen bli'r verden vor ..." Det var før der var tænkt på Dansk Folkeparti.
Afrydning: Sune (th) og Mikkel (Benedictes og Gurlis sønner) var klar med fejekostene når løjerne var slut.
Benedicte Toftegård
Forfatter ...samfundsdebattør ... grafisk trykker
Da jeg var 15 år opdagede jeg teateret. Det var hverken "Jeppe på bjerget" eller "Nøddebo præstegård", men teatergruppen "Skifteholdet" der opførte debatstykket "Hvor blev avisen af?" skrevet af fire typografer på Politiken. Sådan kunne man altså også skrive...
Da jeg som nyudlært typografisk trykker oplevede de første arbejdsløshedsperioder, havde jeg endelig opnået ballast og erfaring nok til at gå i gang med mine egne forsøg. Sammen med Gurli Nielsen skrev jeg teksten til "Cabaret 84" en teaterforestilling af, om og med arbejdsløse typografer. Vi slap rimelig godt fra at bruge nogle af sangene fra filmen "Cabaret" med Liza Minelli, selvom sangstemmerne unægtelig manglede lidt af hendes gennemslagskraft.
En af forestillingerne spillede vi i en tæt pakket kantine på det daværende Husum Tryk. Nogle af de hærdebrede mandlige tilskuere fik tårer i øjnene. Det gik op for mig at jeg kunne skrive tekster som ramte noget, de genkendte fra sig selv.
"Cabaret 84" blev så stor en succes at vi tog på turné og spillede i bl.a. Århus, Silkeborg, Vejle, Odense og på Fagbevægelsens daværende højskole i Roskilde. I Typografforbundet var A-kassen en integreret del af fagforeningen, som også administrerede arbejdsanvisningen. Her havde man ikke problemer med at sende sine arbejdsløse medlemmer ud i verden for at spille teater. Der var jo alligevel ikke noget arbejde til os ... og der var forståelse både for budskabet og for at vi rent faktisk lærte en masse under vejs. Det er jeg taknemmelig for i dag.
Det begyndte med teater
"Cabaret 84"
Rockoperaen "Fanny" 1988
"Den moderne fagforening"
2001
elkommen publikum, velkom'n
særligt til sætter og trykker
tillært og faglært og lærling og svend
dig der ved skærmen
og dig der står ved rullestjernen
Velkommen publikum, velkom'n
til cabaret, til cabaret, til cabaret
(melodi: Willkommen)
"Life is a Cabaret" hedder filmen baseret på musikalen af John Van Druten med musik af John Kander. Men historien er taget fra en roman af Christopher Isherwood ved navn "Farvel til Berlin", der foregår i Tyskland i begyndelsen af 30'erne.
Blomster og kram på premieren i Grafisk Forbundshus fra Louis Andersen tidligere formand for Typografernes fagforening i København. (Benedicte og Gurli)
I filmen Cabaret ankommer hovedpersonerne til en smuk kro, hvor en lysblond dreng begynder at synge. Her var det den blonde Stine som trådte ind på café Lygten med budskabet om "I morgen bli'r verden vor ..."
Øverst: Den ondskabsfulde pengesang (melodi: Money, money) blev akkompagneret af diverse rasleinstrumenter
V
En lille anekdote:
En af de sidste forestillinger foregik i Huset i Magstræde og blev transmitteret i en lokalradio, (vist nok for Nørrebro og omegn),hvor lyttere kunne ringe ind. Stig Nørret som havde hovedrollen mødte beruset og glemte replikkerne selvom vi tvang ham ind i et koldt brusebad.
Heldigvis var der meget få som lyttede til lokalradio dengang. Den eneste lytter som ringede ind, tilbød at passe vores børn, hvis vi havde planer om flere turneer. Det havde vi ikke, for arbejdsanviseren i Typografforbundet begyndte at sende os i arbejde ...
angen om Typografens nådestød
(melodi: Mein Herr)
"Der er ting De aldrig helt vil ku´forstå Hr. Schmidt
Den udvikling som vi må gennemgå Hr. Schmidt
Vort firma sku' jo gerne ku' bestå Hr. Schmidt
Vin og sprut
bli'r de budt
En fyreseddel i konvolut
Så er det slut
Tuttelut
Farvel og tak, Hr. Schmidt!
De er nu stillet frit
Hvad De har lidt og stridt
det er forbi nu
De var så trofast, Schmidt
De knokled' over tit
Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt
Som plaster på et sår
et pænt beløb De får
som tak fordi De går
og så ... færdigt.
De nye skærme står
i sætteriet hvor
de var i tyve år, Hr. Schmidt.
På skærmen skrev De ganske godt tilsidst, Hr. Schmidt
Men der kan klares af en journalist, Hr. Schmidt
og der bli'r også sparet en kopist, Hr. Schmidt
Det sætteri
det kan vi li'
for vi bli'r fri
for strejkeri
med garanti
Diddelidi
De tyve mand ved vores rotation, Hr. Schmidt
erstattes med en hjerneelektron, Hr. Schmidt
til lønnen sparer vi en million, Hr. Schmidt
Ny teknik
den er kvik
stål og blik
tom fabrik
det slår ikke klik
Dikkedik
"Farvel og tak, Hr. Schmidt!
De er nu stillet frit
Hvad De har lidt og stridt
det er forbi nu
De var så trofast, Schmidt
De knokled' over tit
Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt."
Før var De stærk og rød
men vi gjort Dem blød
hvad sammenhold betød
det har de glemt nu
Husk at den enes død
det er den andens brød
og typografen får ...
det sidste nådestød"
S
Michael Lunn og Benedicte Toftegård i rullekælderen Politikens trykkeri på Rådhuspladsen 1984
Læs anmeldelser og omtale af forestillingen Cabaret 84
Hvad handlede det om?
Stig Nørret spillede fortræffeligt som den arbejdsløse der gennem hele stykket var iført pyjamas. han havde svært ved at komme ud af hullerne både menneskeligt og politisk. Først røg jogget, derefter konen og til sidst kneb det med at genfinde identiteten. "Penge holder livet i gang ... sang de sataniske konferencierer og økonomien begyndte at hænge i laser. På værtshuset Lygten mødte han både de som vil bevare sammenholdet og de som vil udfordre hele velfærdssamfundet og demokratiet ...
De medvirkende var:
Gurli Nielsen
Benedicte Toftegård
Micahel Lunn
Stig Nørret
Stine Andersen
Ulla Nielsen
Benny Risom
Bjørn Busgaard
Mogens Frederiksen
Helle Nielsen
Marianne Hannibald
Ole og Svend Åges efternavne kan jeg desværre ikke huske
Afrydning: Sune (th.)og Mikkel (Benedictes og Gurlis sønner) var klar med fejekostene når løjerne var slut.
Benedicte Toftegård
Forfatter samfundsdebattør grafisk trykker
Det begyndte med teater
"Cabaret 84"
Michael Lunn og Benedicte Toftegård i rullekælderen Politikens trykkeri på Rådhuspladsen 1984
Læs anmeldelser og omtale af forestillingen Cabaret 84
Da jeg var 15 år opdagede jeg teateret. Det var hverken "Jeppe på bjerget" eller "Nøddebo præstegård", men teatergruppen "Skifteholdet" der opførte debatstykket "Hvor blev avisen af?" skrevet af fire typografer på Politiken. Sådan kunne man altså også skrive...
Da jeg som nyudlært typografisk trykker oplevede de første arbejdsløshedsperioder, havde jeg endelig opnået ballast og erfaring nok til at gå i gang med mine egne forsøg. Sammen med Gurli Nielsen skrev jeg teksten til "Cabaret 84" en teaterforestilling af, om og med arbejdsløse typografer. Vi slap rimelig godt fra at bruge nogle af sangene fra filmen "Cabaret" med Liza Minelli, selvom sangstemmerne unægtelig manglede lidt af hendes gennemslagskraft.
En af forestillingerne spillede vi i en tæt pakket kantine på det daværende Husum Tryk. Nogle af de hærdebrede mandlige tilskuere fik tårer i øjnene. Det gik op for mig at jeg kunne skrive tekster som ramte noget, de genkendte fra sig selv.
"Cabaret 84" blev så stor en succes at vi tog på turné og spillede i bl.a. Århus, Silkeborg, Vejle, Odense og på Fagbevægelsens daværende højskole i Roskilde. I Typografforbundet var A-kassen en integreret del af fagforeningen, som også administrerede arbejdsanvisningen. Her havde man ikke problemer med at sende sine arbejdsløse medlemmer ud i verden for at spille teater. Der var jo alligevel ikke noget arbejde til os ... og der var forståelse både for budskabet og for at vi rent faktisk lærte en masse under vejs. Det er jeg taknemmelig for i dag.
Velkommen publikum, velkom'n
særligt til sætter og trykker
tillært og faglært og lærling og svend
dig der ved skærmen
og dig der står ved rullestjernen
Velkommen publikum, velkom'n
til cabaret, til cabaret, til cabaret
(melodi: Willkommen)
Hvad handlede det om?
Stig Nørret spillede fortræffeligt som den arbejdsløse der gennem hele stykket var iført pyjamas. han havde svært ved at komme ud af hullerne både menneskeligt og politisk. Først røg jogget, derefter konen og til sidst kneb det med at genfinde identiteten. "Penge holder livet i gang ... sang de sataniske konferencierer og økonomien begyndte at hænge i laser. På værtshuset Lygten mødte han både de som vil bevare sammenholdet og de som vil udfordre hele velfærdssamfundet og demokratiet ...
"Life is a Cabaret" hedder filmen baseret på musikalen af John Van Druten med musik af John Kander. Men historien er taget fra en roman af Christopher Isherwood ved navn "Farvel til Berlin", der foregår i Tyskland i begyndelsen af 30'erne.
Blomster og kram på premieren i Grafisk Forbundshus fra Louis Andersen tidligere formand for Typografernes fagforening i København. (Benedicte og Gurli)
En lille anekdote:
En af de sidste forestillinger foregik i Huset i Magstræde og blev transmitteret i en lokalradio, (vist nok for Nørrebro og omegn),hvor lyttere kunne ringe ind. Stig Nørret som havde hovedrollen mødte beruset og glemte replikkerne selvom vi tvang ham ind i et koldt brusebad.
Heldigvis var der meget få som lyttede til lokalradio dengang. Den eneste lytter som ringede ind, tilbød at passe vores børn, hvis vi havde planer om flere turneer. Det havde vi ikke, for arbejdsanviseren i Typografforbundet begyndte at sende os i arbejde ...
Øverst: Den ondskabsfulde pengesang (melodi: Money, money) blev akkompagneret af diverse rasleinstrumenter
Sangen om Typografens nådestød
(melodi: Mein Herr)
"Der er ting De aldrig helt vil ku´forstå Hr. Schmidt
Den udvikling som vi må gennemgå Hr. Schmidt
Vort firma sku' jo gerne ku' bestå Hr. Schmidt
Vin og sprut
bli'r de budt
En fyreseddel i konvolut
Så er det slut
Tuttelut
Farvel og tak, Hr. Schmidt!
De er nu stillet frit
Hvad De har lidt og stridt
det er forbi nu
De var så trofast, Schmidt
De knokled' over tit
Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt
Som plaster på et sår
et pænt beløb De får
som tak fordi De går
og så ... færdigt.
De nye skærme står
i sætteriet hvor
de var i tyve år, Hr. Schmidt
På skærmen skrev De ganske godt tilsidst, Hr. Schmidt
Men der kan klares af en journalist, Hr. Schmidt
og der bli'r også sparet en kopist, Hr. Schmidt
Det sætteri
det kan vi li'
for vi bli'r fri
for strejkeri
med garanti
Diddelidi
De tyve mand ved vores rotation, Hr. Schmidt
erstattes med en hjerneelektron, Hr. Schmidt
til lønnen sparer vi en million, Hr. Schmidt
Ny teknik
den er kvik
stål og blik
tom fabrik
det slår ikke klik
Dikkedik
Farvel og tak, Hr. Schmidt!
De er nu stillet frit
Hvad De har lidt og stridt
det er forbi nu
De var så trofast, Schmidt
De knokled' over tit
Nu er De godt forslidt, Hr. Schmidt
Før var De stærk og rød
men vi gjort Dem blød
hvad sammenhold betød
det har de glemt nu
Husk at den enes død
det er den andens brød
og typografen får ...
det sidste nådestød"
De medvirkende var:
Gurli Nielsen
Benedicte Toftegård
Micahel Lunn
Stig Nørret
Stine Andersen
Ulla Nielsen
Benny Risom
Bjørn Busgaard
Mogens Frederiksen
Helle Nielsen
Marianne Hannibald
Ole og Svend Åges efternavne kan jeg desværre ikke huske
I filmen Cabaret ankommer hovedpersonerne til en smuk kro, hvor en lysblond dreng begynder at synge. Her var det den blonde Stine som trådte ind på café Lygten med budskabet om "I morgen bli'r verden vor ..." Det var før der var tænkt på Dansk Folkeparti.
Afrydning: Sune (th.)og Mikkel (Benedictes og Gurlis sønner) var klar med fejekostene, når løjerne var slut.
HJEM